The Skeleton Key på TV 3

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

The Skeleton Key på TV 3

Indlæg by Tanja on 22/3/2008, 22:44

Der var ikke umiddelbart nogen, der ville kendes ved tekstningen af gyserfilmen The Skeleton Key fredag aften på TV 3 - måske fordi der var fejl i vel omtrent en tredjedel af tekstblokkene. Jeg havde desværre ikke lige papir og blyant ved hånden, men jeg husker da en ganske spektakulær bommert:

"Du skal ikke bruge mine egne knep mod mig."

Tegnsætningen var gennemgående ret...kreativ, som for eksempel her:

"Men, hvad skal jeg?"

Desuden var der et væld af lævn fra de svenske tekster, såsom "jag" og "Om du kommer herhen, kan du se, hvad jeg ser."
Det var helt tydeligt, at der ikke var læst nogen form for korrektur på den i forvejen ekstremt sjuskede tekstning, der også viste tegn på, at oversætteren flere steder ikke fulgte særligt godt med i handlingen. Bl.a. ved at opdele en tekstblok i to linjer med -, som om to forskellige personer talte, når det faktisk var én person, der sagde begge replikker.

Alt i alt et pinligt stykke arbejde, hvem der så end står bag.

Tanja
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Skeleton Key på TV 3

Indlæg by Admin on 26/3/2008, 21:14

Den dér med - i én replik er en svensk uvane. Den bruges, når det er to forskellige personer, der tales TIL. Svenskere tror åbenbart, at seerne ikke kan se billedet.

Men det bekræfter jo bare, at der har været tale om en omarbejdet svensk tekst.
avatar
Admin
Admin

Antal indlæg : 145
Registration date : 26/12/07

Vis brugerens profil http://titlevision.niceboard.net

Tilbage til toppen Go down

Og så er der lige det med ... øh, sproget

Indlæg by andersju on 18/11/2008, 16:57

Det er altid en rigtig god idé, når man vil kritisere en tekstning, at man har sit på det tørre.
For eksempel 'lævn' - hvilket sprog har du det ord fra? Det lyder dejligt oldnordisk, men alligevel ...

andersju
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Skeleton Key på TV 3

Indlæg by Admin on 18/11/2008, 17:06

andersju skrev:Det er altid en rigtig god idé, når man vil kritisere en tekstning, at man har sit på det tørre.
For eksempel 'lævn' - hvilket sprog har du det ord fra? Det lyder dejligt oldnordisk, men alligevel ...
Uh... der var vist nogen, der ramte en øm tå dér.
At Tanja har lavet én stavefejl i et ellers rimelig fejlfrit indlæg, er naturligvis uden betydning for kritikkens relevans - og relevant er den.

Hvem er du, Andersju, som forsøger at lede debatten på vildspor? Var det dig, der lavede tekstningen? Hvorfor kæmper du ikke med åben pande? Nå, pyt - det er jo tilladt at være anonym her.
avatar
Admin
Admin

Antal indlæg : 145
Registration date : 26/12/07

Vis brugerens profil http://titlevision.niceboard.net

Tilbage til toppen Go down

Re: The Skeleton Key på TV 3

Indlæg by Tanja on 7/1/2009, 20:31

Til andersju:

Det er altid en rigtig god idé, når man vil kritisere en tekstning, at man har sit på det tørre.

Det var selvfølgelig en pinlig fejl fra min side, da jeg generelt forsøger at skrive i et korrekt sprog. MEN jeg vil godt lige påpege et par årsager til, at det måske ikke er så afgørende "at have sit på det tørre", når man vil kritisere en tekstning.

- Jeg er ikke selv tekster, men mener alligevel at være i stand til at kunne spotte og dermed bidrage med bøffer, som vel egentlig er det primære formål med dette forum.

- Mine indlæg bliver ikke korrekturlæst, faktisk ikke engang af mig selv, må jeg indrømme!

- Hvor en tv-tekstning rask væk kan blive læst af mange hundrede tusind mennesker, ser det ud til, at omkring 100 personer følger med på dette forum.

- Jeg får desværre ingen løn for at bidrage på forummet. Mine henvendelser til admin om en form for økonomisk bonus per indlæg er desværre ikke blevet besvaret Cool

Disse årsager gør, at jeg personligt fortsat vil finde det mere relevant at finde eksempler på dårlig/komisk/fatsvag tekstning end at slå ned på fejl i indlæggene på dette forum. Du skal dog naturligvis være velkommen til at gå mine tidligere indlæg (både på dette forum og det gamle) igennem og kaste mine fodfejl op til almen hån og latterliggørelse. Jeg kan tage det! Very Happy

Tanja
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Skeleton Key på TV 3

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum